Kære alle hos IVF Syd

Det er med en ualmindelig stor lykke og stolthed at vi kan informere at vores lille William kom til verden Fredag den 25.01.19. Kl. 12.41, – 8 uger før tid.

Moderkagen havde revet sig løs, så jeg begyndte at bløde kraftigt og efterfølgende fik jeg veer. Trods vi SLET ikke var forberedte og var forskrækket over hvad der skete, så endte det ganske udramatisk med et kejsersnit og vores lille vidunder har fra dag 1 været super sej og stabil hele vejen igennem.

Vi har været indlagt i 3,5 uge og er allerede kommet hjem, helt uden sonde!

Mor, far og storebror Victor er SÅ stolte!

Vi vil gerne sige jer tusind tak for forløbet hos jer. Tak for jeres måde at være på, især da vi mistede den første i uge 21+3, født 1. Marts sidste år. Jeres hjælp, betænksomhed og støtte i forsøget efter, har været guld værd og vi har følt os trygge i jeres hænder. Trods et meget hårdt år, er vi nu bare rigtig lykkelige over at vores familie endelig er udvidet til de 4 vi ønskede og at alt er endt godt.

Nu kan vi omsider sætte en stor sløjfe omkring “projekt baby”. Igen, tak er kun et fattigt ord – i vil uden tvivl få vores varmeste anbefalinger til andre par og familier som ønsker endnu et familie medlem.

De varmeste hilsner fra
Victor, Marc og Rikke Leth Thygesen