Velkommen til IVF-SYD
Vi støtter op om LGBT+ rettigheder og vi har stor erfaring med at behandle lesbiske par, så vi står klar til at hjælpe jer med at skabe den familie, I drømmer om. Når I henvender jer til os, så lægger vi stor vægt på, at det er jer som par – der er i fertilitetsbehandling. Det betyder blandt andet, at vi gerne vil møde jer begge to til en indledende samtale.
For nogle par står det klart, at det kun er den ene kvinde, der ønsker at være gravid. For andre par vil den ene kvinde føde barn nr. 1 og den anden kvinde vil føde barn nr. 2. Der er også par, der vælger at blive gravide samtidig. Uanset hvad I ønsker, så er vi hos IVF-SYD klar til at skabe et trygt og nært behandlingsforløb til jer. Et forløb hvor I begge er med og hvor I sammen står med jeres ønskebarn i armene til sidst.
Donorsæd og ny lovgivning
Et af de valg, som I skal træffe er valget af donorsæd. Ønsker I en anonym donor, så har vi en repræsentativ beholdning på klinikken. Ønsker I derimod en åben donor, så kan I kontakte en sædbank og bestille sæden til klinikken.
Det ventes at partnerægdonation bliver lovligt fra starten af 2025. Det vil sige, at det bliver lovligt for den ene kvinde, at blive gravid med sin partners befrugtede æg. Det betyder meget for nogle par, at begge kan tage aktivt del i graviditeten, så vi hilser denne valgfrihed velkommen.
Podcast
Vi har produceret podcast serien: Lægen og Ønskebørnene. Hensigten er at skabe en større forståelse for fertilitetsbehandlingens verden og et brugbart værktøj for mennesker med fertilitetsproblemer og deres pårørende.
Vi håber på, at I vil lytte til podcasten og drage nytte af den, inden I påbegynder jeres fertilitetsbehandling.
Serien kan høres på iTunes, Spotify og Podimo.