Vi gør alt for at jeres drøm går i opfyldelse

Kunstig befrugtning / Reagensglasbehandling / IVF Behandling

Skrevet af: Steen B. Laursen, Ph.D. Cellebiolog

Hvornår kan der tilbydes IVF behandling

  • Når kvinden har lukkede eller beskadigede æggeledere som følge af underlivs- eller blindtarms-betændelse, tidligere kejsersnit eller operationer i maven
  • Ved nedsat sædkvalitet
  • Ved endometriose (”chokolade”cyster eller ”blod”cyster)
  • Ved uforklarlig barnløshed (alle undersøgelser normale hos både mand og kvinde)
  • Når kvinden eller manden er steriliseret
  • Ved mislykket insemination med partners sæd eller donorsæd
  • Ved mislykket hormonstimulation eller insemination hos kvinder med hormonforstyrrelser (PCO)
  • Når kvinden ikke er fyldt 46 år (jf. lov om kunstig befrugtning)
  • Når kvinden er enlig eller lesbisk

Første konsultation for kvinder/par, som skal i IVF-behandling

Hvis I tidligere har modtaget barnløshedsbehandling på sygehus eller anden fertilitetsklinik, enten offentlig eller privat, vil det være en fordel, hvis I skaffer kopi af den tidligere journal og sender den inden den indledende samtale, så vi kan nå at sætte os ind i jeres historie og planlægge den bedst mulige behandling.

Har I tidligere gennemgået IVF behandling, vil vi foruden kopi af journalen også meget gerne se de tidligere embryon udviklingsskemaer, også kaldet ”æggeskemaer”.

Ved konsultationen vil vi optage en journal på jer begge og snakke med jer om, hvilken behandling vi anbefaler, og hvad I forventer af en eventuel behandling. Der foretages en ultralydsscanning af livmoder og æggestokke, og efterfølgende lægges en plan for jeres reagensglasbehandling.

Det ligger os meget på sinde at tilpasse behandlingen til hver enkelt patient/par og skræddersy en behandling, der passer til netop jer.

Hvornår kan vi komme i reagensglasbefrugtning?

I kan selv vælge hvilket tidspunkt, I ønsker behandling. Som oftest kan I starte behandling umiddelbart efter den indledende samtale.

Test for smitsomme sygdomme samt vaccinationer

Ifølge Vævsloven, skal alle patienter i IVF behandling via en blodprøve testes for smitsom leverbetændelse (Hepatitis B og C) samt AIDS (HIV 1 og 2). Hvis I tidligere har fået taget disse blodprøver, må I gerne medbringe kopi af svarene. Jeres navn, CPR-nummer, nøjagtige tests, laboratorie og dato for blodprøven skal fremgå af svaret. Blodprøverne må maksimalt være to år gamle. Hvis I ikke er blevet testet før, vil vi tage blodprøverne ved 1. konsultation. Inden opstart på behandling skal vi have svar på prøverne, som skal være negative. Vi har som regel svar indenfor en uge.

Det er vigtigt, at kvinden enten har haft eller er vaccineret mod Røde Hunde mindst tre måneder inden behandlingsstart på reagensglasbefrugtning. Arbejder du med mindre børn kan det også være en fordel at være testet for lussinge-syge.

Vi anvender primært to forskellige behandlingsmetoder

A. Lang behandling med nedregulering

B. Kort antagonist behandling

Ad. A. Fordelene ved den lange behandling, som er den mest anvendte behandlingsform til reagensglasbehandling globalt set, er, at den kan give flest ensartede æg, og deraf også flest brugbare æg til senere ægoplægning. Den er nem at tilrettelægge, da forbehandling af æggestokkene med næsespray/indsprøjtning, som led i nedregulering af disse, kan forlænges med ekstra dage. Skanninger, ægudtagning mm. kan derfor planlægges i god tid ud fra kvindens/parrets ønsker. Ulempen er, at nogle kvinder kan få bivirkninger af nedreguleringen (beskrives nærmere i senere afsnit).

Ad. B. Fordelen ved den korte behandling er, at den tidsmæssigt er kort, og at der IKKE forbehandles med næsespray/indsprøjtning, således at kvinden undgår bivirkninger af disse. Ulempen er, at den kan give færre og flere umodne æg, hvorved det samlede antal brugbare æg kan være reduceret i forhold til den lange behandling. Den er lidt sværere at tilrettelægge, da behandlingsstart afhænger af kvindens cyklus, idet behandlingen allerede påbegyndes 2 dage efter menstruationens start. Den anbefales især til unge fertile kvinder, hvor manden har nedsat sædkvalitet eller kvinder med få æg. Denne behandling vinder dog større og større indpas i fertilitetsbehandlingen pga. de mange fordele.

A – Lang behandling:

Den lange behandling starter med en nedregulering fra ca. 21. cyklusdag. Dette beregnes ud fra din cykluslængde. Nedreguleringen kan tages både som en næsespray 3-4 gange i døgnet eller en daglig indsprøjtning. Om det skal være den ene eller den anden form for nedregulering aftales med sygeplejersken.

Ved en uregelmæssig eller kort cyklus vil vi anbefale opstart af p-piller ved blødningens start, da vi på den måde kan beregne det helt rigtige tidspunkt for opstart af nedregulering.

Tilmelding til behandling:

Man melder sig til behandling på blødningens 1. dag. Dette er dagen, hvor man har en rigtig blødning fra morgen til aften, dvs. ikke pletblødning.

Send os en mail (info@ivf-syd.dk) på 1. blødningsdag. Hvis I sender en mail i weekenden, vil vi besvare den hurtigst muligt og senest om mandagen. I vil herefter få en tid til den første scanning, som ligger omkring 21. dagen.

B – Kort behandling:

Den korte behandling følger i hovedtræk din egen cyklus. Du opstarter hormonindsprøjtninger på 2. hele blødningsdag.

 

Tilmelding til behandling:

Man melder sig til behandling på blødningens 1. dag. Dette er dagen, hvor man har en rigtig blødning fra morgen til aften, dvs. ikke pletblødning.

Send os en mail (info@ivf-syd.dk) på 1. blødningsdag. Hvis I sender en mail i weekenden, vil vi besvare den hurtigst muligt og senest om mandagen

I vil herefter få en tid til den første scanning, som ligger omkring 8.-9. dagen.

I skal forvente at møde i klinikken på følgende dage:

21. cyklusdag (opstart af nedregulering)

Ved 1. møde på klinikken vil vi ultralydsskanne livmoderen og æggestokkene for at sikre, at det er det optimale tidspunkt at opstarte nedreguleringen.

Sygeplejersken vil give dig instruktion i at tage næsespray eller injektion til nedregulering. Nedreguleringen skal tages i ca. 14 dage.

Ved brug af næsespray skal denne tages 4 gange dagligt fordelt i ligelige intervaller, mens du er vågen. Det skal tages 1 pust af gangen og kun i det ene næsebor. Der må max gå 8 timer mellem pustene (natten). Det er en god idé at skifte imellem næseborene. Hvis man glemmer et pust, tages dette så snart man husker det eller blot to pust næste gang.

Ved brug af den daglige injektion, skal denne tages på ca. samme tidspunkt hver dag.

Nedreguleringens virkning

Forbehandlingen med nedregulering hæmmer hypofysens dannelse af de overordnede kønshormoner FSH og LH. Herved nedsættes risikoen for egen ægløsning før æggene er modne og kan tages ud. Det er derfor vigtigt at fortsætte nedreguleringen parallelt med den efterfølgende hormonstimulation, dog i reduceret dosis. Sammenlagt skal man tage den nedregulerende medicin i 3-4 uger.

Bivirkninger under nedregulering

Bivirkninger er forholdsvis sjældne, men kan være hovedpine, træthed, hedeture, kvalme og irritabilitet.

Bivirkningerne kan minimeres ved rigeligt væskeindtag og en god nattesøvn. Hovedpinen kan afhjælpes med Panodil 500 mg (2 tabl. max x 4 dagligt).

Menstruation

Din menstruation kommer oftest indenfor de første 10 dage efter opstart af nedregulering, men kan være forsinket. Blødningen kan vare længere end normalt eller kan følges af pletblødning et par dage. Dette er helt normalt.

Hvis du ikke har fået din menstruation inden det aftalte tidspunkt, skal du kontakte klinikken. Vi skal da have rykket jeres behandlingsplan lidt.

Dette har ingen betydning for slutresultatet.

1. stimulationsdag (opstart af hormonindsprøjtninger)

Det er kun i udvalgte tilfælde, at det er nødvendigt at møde i klinikken denne dag.

Vi vil så ultralydsscanne livmoderen og æggestokkene for at sikre, at alt er i orden før opstart af hormonstimulationen. Nogle bløder stadig, hvilket ikke er en hindring for scanning eller opstart af hormoner.

Sygeplejersken vil give instruktion i injektionsteknik af hormonet samt gennemgå den videre plan frem til næste fremmøde i klinikken. Dette vil også fremgå af dit personlige behandlingsskema.

Hormonindsprøjtningernes virkning

Hormonindsprøjtningerne er et ægstimulerende hormon (FSH), som fremmer dannelsen af mere end det ene æg, som man ellers kun danner hver måned.

Bivirkninger ved hormonindsprøjtningerne

De daglige hormoninjektioner kan give en let ømhed af huden omkring injektionsstederne. Nogle bliver oppustede i maven især hen mod slutningen af stimulationen. Dette skyldes æggestokkenes vækst pga. de mange æg. Hovedpine og træthed kan også forekomme.

Man tager IKKE på af hormonbehandlingen, men man kan ophobe væske, som udskilles igen efter endt behandling.

9. stimulationsdag (måling af ægblærernes størrelse og antal)

Fremmøde i klinikken. Her bliver du ultralydsscannet, hvor vi ser hvordan hormonindsprøjtningerne har virket. Vi måler ægblærernes størrelse og antal. Såfremt de ikke er store nok, vil vi finde en ny tid til scanning, som oftest ligger 2-3 dage senere.

Hvis det er muligt, vil vi planlægge tidspunktet for ægudtagningen denne dag. Sygeplejersken vil grundigt gennemgå det videre forløb og planlægge, hvornår ægløsningssprøjten skal tages, så I føler jer trygge ved den forestående behandling.

HUSK at tage ægløsningssprøjten præcist, da vi ellers ikke kan tage æggene ud.

Man kan godt få ondt i maven og følelsen af ægløsning dagen efter, at man har taget ægløsningssprøjten. Dette er helt normalt.

Ægudtagning

I skal møde på klinikken på det aftalte tidspunkt. Ægudtagningen foregår om morgenen eller formiddagen. Du skal gerne have spist morgenmad, da det nedsætter risikoen for at blive utilpas pga. for lavt blodsukker.

Hvis man er meget nervøs kan man få en beroligende tablet, som tages 2 timer før ægudtagningen (udleveres af os). Dette tager lige toppen af nerverne. Desuden anbefaler vi også, at man tager 1g Panodil/Pamol/Pinex samtidig med den beroligende tablet.

Din blære skal være tom denne dag.

Vi starter med at lægge lokalbedøvelse i skeden og lægge en kanyle i albuebøjningen til fentanyl, som er et hurtigtvirkende smertestillende morfinpræparat.

Herefter tømmer vi ægblærerne én for én. Langt de fleste oplever ægudtagningen som helt udramatisk og det ligger os meget på sinde, at det skal være en god oplevelse.

Efter ægudtagningen vil du være træt og måske lidt øm i maven. Du får en seng at ligge i, indtil du føler dig frisk og klar til at tage hjem.

Pga. den smertestillende medicin må du IKKE køre bil de første 24 timer.

Man kan opleve tiltagende smerter i maven om aftenen og den følgende dag, hvorefter de aftager igen. Dette er helt normalt, men hvis smerterne er ledsaget med dårlig almen tilstand, skal man kontakte enten os (vagttelefon: 31 15 15 05) eller vagtlægen.

Sædprøve

Der kan både laves en sædprøve hjemmefra eller her på klinikken (laves i herreværelset). Dette aftaler vi ved den sidste scanning inden ægudtagningen. Sædprøven må ikke være mere end en time gammel.

Der må ikke have været sædafgang inden for de sidste 2-3 dage før sædprøven laves, dog anbefaler vi ikke mere end 5 dages afholdenhed.

Dagen efter ægudtagning opstarter du progesteron behandling (Cyclogest/Crinone/Lutinus). Dette kan give oppustethed samt menstruationslignende ubehag.

Ægoplægning

Efter 2-5 dage lægges et æg tilbage i livmoderen. Der vælges det flotteste æg til tilbagelægning og resten af æggene ligger i laboratoriet i alt 5-6 dage, hvor de får muligheden for at videreudvikle sig. De æg, som vurderes at kunne blive til en graviditet (blastocyst), fryses ned til senere brug.

HUSK at møde med HALV FYLDT BLÆRE til ægoplægning.

Selve ægoplægningen tager ganske kort tid, og er sædvanligvis ikke behæftet med ubehag.

Du kan efterfølgende leve dit liv som du plejer, og der er ingen restriktioner arbejdsmæssigt.

Vi fraråder hård fysisk træning efter ægoplægningen.

Du vil få en dato for, hvornår graviditetstesten skal tages, og vi krydser, i ugerne op til testen, alle fingre for en positiv test.

VEL MØDT på IVF-SYD

Beskrivelse af IVF behandlingen:

Du starter hormoninjektionerne på 2. hele blødningsdag, som aftalt ved sidste møde. Disse tager du kontinuerligt indtil første scanning, som ligger omkring 7. dagen.

Her vil der blive lavet en ultralydsscanning for at se ægblærernes størrelse og antal. Vi vurderer også her opstart af det hormon, der hæmmer ægløsningen (Orgalutran/Cetrotide/Fyremadel).

Hvis det er nødvendigt, vil vi lave en ny scanning efter 2-3 dage, ellers vil vi denne dag planlægge ægudtagningen.

I vil få en grundig gennemgang af sygeplejersken af det videre forløb, så I føler jer trygge.

Der vil blive planlagt, hvornår du skal tage ægløsningssprøjten.

HUSK at tage ægløsningssprøjten præcist, da vi ellers ikke kan tage æggene ud.

Man kan godt få ondt i maven og følelsen af ægløsning dagen efter, at man har taget ægløsningssprøjten. Dette er helt normalt.

IVF Behandling

Fertilitetsklinik IVF-SYD
Skærbækvej 4
7000 Fredericia
Tlf.: 76 24 50 20
E-mail: info@ivf-syd.dk

Cvr nr. 40913637

Skanningsklinik på Sjælland
Gynækolog Charlotte Floridon
Ahlgade 51, 2
4300 Holbæk
Tlf.: 59 44 13 01
kontakt@gynfloridon.dk
gynfloridon.dk

Skanningsklinik på Fyn
Gynækolog Stinne Bergholdt
Vestergade 39, 3 tv.
5000 Odense
Tlf.: 66 13 60 12
gynbergholdt.dk

 

 

© Fertilitetsklinik IVF-syd

Udarbejdet af Byro