P og M

Kære Malene, Dorthe, Heidi, Tina og alle I andre på den bedste klinik ever.

Rigtig godt nytår!

Vi ville lige sende jer en Update, da vi var så paf over graviditet endelig var lykkes tilbage i august/september og derfor ikke rigtig kunne udtrykke vores store glæde.

Nu tror jeg det er ved at gå op for os. Nu er vi også over halvvejs og begyndt at mærke lidt liv derinde – tror vi da… (begge moderkager ligger forrest så derfor der er gået så lang tid) Men umiddelbart har de det begge godt og vokser rigtig fint til trods for jeg har haft det så svært med mad, kvalme og opkast. Heldigvis er kvalmen ikke slem mere og ingen opkast. Det er kun maden, eller at jeg ikke kan lide ret meget mad, der er et problem. Men til trods for den hårde opstart og at jeg har været sygemeldt i hele graviditeten og ikke nydt det så meget, så er overskuddet begyndt at komme tilbage og vi er begge så glade. Og vi glæder os sådan til at få dem i vores arme. Der er stadig en del af os begge som har lidt svært ved at turde tro på det og vi bliver begge nervøse når en scanning, læge eller jordemoder tid melder sig. Men vi klarede da både nakkefoldsscanning og MD-scanning, så nu er vi spændte på den første vækstscanning om 14-dages tid.

Vi er simpelthen så glade for vi tog vores 3. forsøg ved jer og ikke i det offentlige. Det var over al forventning og uden smerte, som var det mest forbavsende for os. Som Peter sagde, da vi kørte fra jer sidste gang; bare vi dog kunne fortsætte med alle undersøgelser og fødsel her 🙂 Det er en helt fantastisk klinik I har og helt fantastisk og sødt personale. Det er den helt rette ånd og omgivelser at være i, når man kommer med sådanne følsomme drømme og håb samtidig med, at man er sårbar.

Vi er jer evigt taknemmelig for den gode oplevelse, og vi ser frem til at kunne sende et billede af forhåbentlig et par sunde, raske og nyfødte babyer.

Se flere patienthistorier