En donor du kender

At modtage donoræg fra en man kender, kan give god mening for nogle. Det kan være at man ønsker, at vide hvem donoren er og/eller at barnet skal have en relation til donoren.

Hos IVF-SYD har vi god erfaring med, at behandle par og kendte ægdonorer. Det er vigtigt for os, at både donor og modtager er trygge og afklarede med behandlingen.

3 typer af ægdonorer

En kendt ægdonor er typisk en donor, som modtageren selv kender.

En anonym ægdonor kendes ikke af modtageren, men man kan få oplysninger om hudfarve, hårfarve, øjenfarve, højde, vægt, blodtype samt alder.

En ikke-anonym (åben) ægdonor kan tillade at barnet får flere oplysninger om donoren. Heriblandt tilladelse til at kontakte ægdonor, når barnet bliver 18 år.

Kontakt os i dag

Hvis du/I tænker på at bruge en kendt ægdoner eller hvis du overvejer at blive kendt ægdoner, så kontakt os i dag.

Vores patientkoordinatorer står klar til at guide dig/jer bedst muligt. De er vant til at tale med både ægdonorer og ægmodtagere om alle de overvejelser man gør sig i ægdonationsprocessen.

 

Få talt alt igennem

Der er flere overvejelser man bør gøre sig, inden man starter behandling med kendt ægdonation.

Kontakten mellem modtager, donor og barnet

Der er ofte en personlig relation mellem modtager og donor. Relationen kan være fjern eller nær, men fordelen ved kendt ægdonation er, at barnet har mulighed for at kende sin genetiske oprindelse. Det er derfor vigtigt, at have klare aftaler og forståelser på plads, for at undgå fremtidige konflikter.

Juridiske rettigheder

Når en kvinde har doneret sine æg til en anden kvinde eller et par, så overgår retten til æggene til modtageren af æggene.

Ægdonoren har herefter ingen juridiske forpligtigelser overfor et fremtidigt barn/børn og anses heller ikke som donors arving.

Kendt ægdonation ved IVF-SYD

Når I kontakter klinikken med henblik på kendt ægdonation, så vil det første skridt være, at donor kommer til en samtale med en af vores patientkoordinatorer. Ved samtalen vil I tale hele processen igennem og donor vil også blive ultralydsskannet af lægen. 

Modtager par eller single kvinde skal herefter komme til en indledende samtale på klinikken.  

 

Juleferie

Vi har lukket pga. juleferie
fra d. 21. december 2024 til og med d. 1. januar 2025.

X