Velkommen til IVF-SYD
En professionel fertilitetsklinik fyldt med hjertevarme, høj faglighed og hjemlig atmosfære.
Klinikken ligger i naturskønne omgivelser i udkanten af Fredericia. Vi bor på en nedlagt vingård, hvor vinmarken, bag klinikbygningen, stadig står smuk og uberørt hen. Hos os er der højt til loftet og det er vigtigt for os, at alle der kommer her føler sig trygge og velkomne i vores skønne lokaler.
Klinikken er bygget op omkring værdierne ordentlighed, ærlighed og respekt for hinanden og vores patienter. Vi gør os umage i alt hvad vi siger og gør, og det er vigtigt for os, at vores patienter føler sig set, hørt og passet godt på.
IVF-SYD åbnede dørene for første gang i 2006
IVF-SYD er ejet og ledes i dag af Dorthe Andresen og Marianne Rohde Speciallæger i obstetrik og gynækologi, samt Steen B. Laursen. Biolog Ph.D.
Vores team af professionelle medarbejder er erfarne og dedikerede mennesker, der hver især har et højt fagligt niveau og brænder for at skabe et nært behandlingsforløb for alle.
Gennem årene har vi udvidet IVF-SYD familien med mere end 5000 børn -pr. december 2023. Der bliver i gennemsnit født mere en ét IVF-SYD barn om dagen. Det er vi meget stolte af. Vores resultater ligger i toppen i Danmark, og kan også matche de bedste udenlandske klinikker.
Vores klinik er auditeret af Styrelsen for Patientsikkerhed.