Bliv udredt hos IVF-SYD

En grundig fertilitetsudredning er vigtig, for at identificere de underliggende årsager til infertilitet og udarbejde en effektiv behandlingsplan, der øger chancerne for en vellykket graviditet.

Fertilitetsudredning kan også være vigtig for unge kvinder, der endnu ikke har et fertilitetsønske, men er urolige for om alt er som det skal være. Det kan f.eks. være, at du har haft en uopdaget klamydia infektion.

Fertilitetsudredningen består af en række tests og undersøgelser af de faktorer, der kan påvirke evnen til at opnå graviditet.

Fertilitetsudredning for kvinder

Medicinsk historie

Ved konsultationen med lægen laver vi en detaljeret gennemgang af:

  • Menstruationscyklus
  • Tidligere graviditeter
  • Medicinske tilstande
  • Eventuelle tidligere operationer.
  • Familiehistorie med hensyn til fertilitetsproblemer og/eller genetiske sygdomme.

Fysisk undersøgelse og ultralydsskanning

Ved konsultationen bliver der foretaget en generel helbredsundersøgelse, inklusive vægt og kropsmasseindeks (BMI),

Der bliver også lavet en gynækologisk undersøgelse for at vurdere tilstanden af livmoder, æggestokke og livmoderhals.

Antral follicle count (AFC) for at vurdere ægreserven.

Blodprøver

Du vil få foretaget følgende blodprøver:

  • Hormonanalyser for at måle niveauer af hormoner som FSH (follikelstimulerende hormon), LH (luteiniserende hormon), AMH (anti-Müllersk-hormon), prolaktin og thyreoideahormoner.
  • Eventuelle infektionssygdomme og generelle sundhedsmarkører, bl.a. langtidsblodsukkeret ved BMI >27.

Passageundersøgelse af æggelederne (HSU)

Ultralydsundersøgelse, hvor en væske injiceres i livmoderen og æggelederne for at kontrollere for blokeringer eller abnormiteter.

Fertilitetsudredning for mænd

Medicinsk historie

Ved konsultationen med lægen laver vi en detaljeret gennemgang af:

  • Tidligere sygdomme
  • Eventuelle operationer
  • Medicinforbrug
  • Eksponering for miljømæssige toksiner.
  • Familiehistorie med hensyn til fertilitetsproblemer eller genetiske sygdomme.

Fysisk undersøgelse og ultralyd

Ved konsultationen bliver der foretaget en generel helbredsundersøgelse, inklusive vurdering af kønsorganernes tilstand.

Der bliver ligeledes lavet en skrotal ultralyd, for at undersøge testiklerne og identificere eventuelle strukturelle problemer.

Sædanalyse

Analyse af sædkvalitet, inklusive sædantal, bevægelighed, morfologi og volumen.

Blodprøver

Der vil blive foretaget følgende blodprøver:

  • Hormonprøver for at måle testosteron, FSH, LH og prolaktinniveauer.
  • Test for genetiske abnormiteter og infektionssygdomme.

Fertilitetsudredning hos IVF-SYD

Vi har mulighed for at lave en fertilitetsudredning af kvinden eller af både kvinden og manden. Du/I kan kontakte klinikken allerede i dag og lave en aftale om fertilitetsudredning.

Du/I gennemgår ovennævnte tests og herefter vil lægen gennemgå resultaterne med dig/jer. De mulige årsager til infertilitet vil blive drøftet og lægen vil foreslå passende behandlingsmuligheder. Behandlingerne kan omfatte livsstilsændringer, medicin, kirurgi eller assisterede reproduktionsteknologier som insemination eller IVF/reagensglasbehandling.

Juleferie

Vi har lukket pga. juleferie
fra d. 21. december 2024 til og med d. 1. januar 2025.

X