Anonym Sæddonation

Ved anonym sæddonation er følgende oplysninger, kaldet basisprofilen, tilgængelige om donor: højde, vægt, øjenfarve, hårfarve og hudfarve. Desuden er det muligt at få oplyst donors blodtype, hvor det vurderes nødvendigt af sundhedsfaglige årsager.

Du/I og eventuelle børn, der kommer til verden efter behandlingen, vil aldrig kunne få flere oplysninger om donor. Anonymiteten gælder også for donor, der aldrig vil kunne få oplysning om eventuelle børn, der er blevet til efter behandling med hans sæd.  

På Fertilitetsklinik IVF-SYD har vi anonym donorsæd på lager. Den er et udvalg fra en dansk sædbank og hvis du/I vil gøre brug af dette, vælger du/I en donor ud fra basisprofilen. 

Ikke-Anonym sæddonation

Ønsker du/I at vælge en ikke-anonym donor, så skal du/I selv bestille donorsæd hos en af de tilgængelige sædbanker. Der skelnes mellem 3 typer af ikke-anonym sæddonation:

Non-ID release (ikke-åben)

Ved non-ID release sæddonation er der tale om en ikke-anonym sæddonation, hvor der er mulighed for at få flere oplysninger om sæddonor på donationstidspunktet end det, der er indeholdt i basisprofilen (højde, vægt, hårfarve, øjenfarve og hudfarve). For eksempel kan der i sædbankens donor-katalog være givet oplysninger om donors erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, stemmeprøve, babyfotos og lignende. Derimod er det ikke muligt at få oplysning om donors identitet på noget tidspunkt, og det vil heller ikke være muligt for et evt. barn at få oplyst donors identitet. Donor vil heller aldrig kunne få oplysning om eventuelle børn, der er blevet til efter behandling med hans sæd. 

ID release (åben)

Ved ID release sæddonation (åben sæddonation) er donors identitet ikke kendt af dig/jer på donationstidspunktet, men donor har aftalt med sædbanken, at det på et senere tidspunkt vil være muligt for et eventuelt barn at få oplyst donors identitet. Oftest er der tale om, at barnet vil kunne få oplyst donors identitet, når det er fyldt 18 år. Donor vil aldrig kunne udlægges som far til barnet eller få oplysninger om eventuelle børn, der er blevet til efter behandling med hans sæd. Som ved non-ID release sæddonation er det muligt at få flere oplysninger om donor end det, der er indeholdt i basisprofilen. 

Kendt sæddonation

Ved kendt sæddonation er donors identitet kendt af dig/jer på donationstidspunktet.

Før en mand kan godkendes som kendt donor skal han screenes og risikovurderes af en af vores læger og hans sædkvalitet skal være egnet til fertilitetsbehandling.

Donor skal med sin underskrift acceptere donationen, hvorved han også kan vedkende sig faderskabet af et eventuelt barn. Barnet vil være donors lovlige arving. Undtaget fra reglerne om faderskabet er en kendt donor, der donerer til en kvinde, som er gift eller samlevende med en mand, som har givet sit samtykke til behandlingen og dermed accepteret faderskabet.

Hvis der er tale om en kvinde, som lever i et lesbisk forhold, kan I selv vælge, om sæddonor eller medmor skal være juridiske far/medmor til barnet. Hvis en kendt donor donerer til en enlig kvinde, bliver han altid juridisk far til barnet.

Læs mere om kendt sæddonation her.

Jeg vil være kendt sæddoner

Ønsker du at blive kendt sæddoner? Eller ønsker du/I at gøre brug af en kendt sæddoner?

Så kan du/I her læse lidt mere om hvad det vil sige, samt hvordan du/I sætter processen i gang hos IVF-SYD.

Læs mere

Hvad skal jeg vælge til min behandling?

MOT

Hos sædbankerne kan man købe strå med forskellige kvaliteter (MOT). MOT siger noget om, hvor mange bevægelige sædceller, der er pr. milliliter sæd. De sædstrå, vi har på klinikken er MOT20 og opfylder dermed de krav IVF-SYD har til kvalitet. 

MOT20 strå kan benyttes til både insemination (IUI) og IVF-behandling. 

Bestiller man selv sædstrå hos én af de forskellige sædbanker kan man købe sædstrå med varierende MOT (ex. 5, 10, 20 og derover) 

Se nedenstående skema.

IUI og ICI

Der findes 2 forskellige typer af strå, kaldet IUI og ICI (de fleste strå er IUI, som vi anbefaler, men vi kan også anvende ICI) 

Forskellen på IUI og ICI er: 

  • IUI (Intrauterin insemination) Sæden er oprenset fra sædbanken, og vi skal ikke oprense sæden yderligere i laboratoriet. Det kan insemineres direkte i livmoderen eller bruges til IVF 
  • ICI (Intracervikal insemination) Råsæd der skal oprenses før, det kan bruges til insemination i livmoderen (IUI) eller IVF. 

Se nedenstående skema.

Antal strå til behandling

I de fleste tilfælde vil bestilling af 1 eller 2 sædstrå være tilstrækkelig, men man kan sagtens bestille flere strå for at spare på transportudgifter. Dog kan man ikke returnere overskydende strå til sædbankerne, så det skal man selvfølgelig have med i sine overvejelser. 

Hos IVF-SYD er det gratis at opbevare stråene det første år, derefter betales der årligt for opbevaring i henhold til vores prisliste. 

Se nedenstående skema.

Skema over strå MOT, IUI, ICI

DonorsædtypeIUI (Insemination behandling)IVF (Æg-udtagning)
MOT 5 IUI%√
MOT 5 ICI%(√)
2 strå anbefales
MOT 10 IUI√√
MOT 10 ICI(√)
2 strå anbefales		√
MOT 20 IUI√√
MOT 20 ICI√√

Hvornår skal vi modtage sædstråene:

Stråene skal gerne være fremme mindst en uge før planlagt behandling – så vær i god tid. 

Forsendelse: 

Om sædstråene sendes på tøris eller flydende N2 (kvælstof) betyder ingenting for os. 

Vær dog opmærksom på, at hvis der sendes på tøris modtager vi kun stråene på følgende dage: mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. 

Når graviditet er opnået, kan man overveje at reservere flere strå fra samme donor, hvis søskendebørn ønskes. 

OBS: Sædstrå bedes bestilt til den kvinde, der skal behandles. 

Hvordan udvælges og screenes sæddonorer?

Sæddonorerne er unge, raske mænd, som er udvalgt efter lægesamtale og undersøgelse, hvor de er vurderet psykisk og fysisk raske. Der er ikke fundet kendte, arvelige sygdomme i deres familier og de er testet for smitsomme sygdomme, HIV og leverbetændelse (hepatitis B og C) samt kønssygdommene: klamydia, gonorré og syfilis. De har endvidere fået foretaget kromosomanalyse. Det er ikke muligt at teste donor for alle genetiske sygdomme, hvorfor der er en (meget lille) risiko for, at han er bærer af en genetisk sygdom.