Hvis du/I gerne vil på ventelisten for modtagelse af donoræg hos IVF-SYD, så er første skridt at komme til en indledende samtale på klinikken.
Ved samtalen møder du/I lægen, der bl.a. vil foretage en ultralydsskanning af dig/kvinden. Du/I møder også en af vores patientkoordinatorer, som vil tale med dig/jer om ægdonationsprocessen.
I forbindelse med ægdonation skal manden aflevere en sædprøve, som bliver frosset ned til senere befrugtning af donoræggene. Dette aftales ved den første samtale med patientkoordinatoren.
Hvis du/I gør brug af donorsæd, kan der bruges anonym donorsæd, som vi altid har en repræsentativ beholdning af på klinikken. Hvis du/I ønsker at bruge ikke-anonym donorsæd, så skal du/I selv bestille det til klinikken via en sædbank.