Kendt sæddonation

Kendt sæddonation refererer til en form for sæddonation, hvor donoren ikke er anonym. I stedet kender modtageren (eller modtagerne) donorens identitet. Dette kan omfatte donationer fra venner, familiemedlemmer eller andre personer, som har indgået en aftale med modtageren.  

Kendt sæddonation kan være en god løsning for nogle, men det kræver grundig overvejelse, åben kommunikation og ofte juridisk rådgivning for at sikre, at alle parter er på samme side og komfortable med aftalen.  

Få talt alt igennem

Der er flere overvejelser man bør gøre sig, inden man starter behandling med kendt sæddonation:

Kontakten mellem modtager, donor og barnet

Der er ofte en personlig relation mellem modtager og donor. Relationen kan være fjern eller nær, men fordelen ved kendt sæddonation er, at barnet har mulighed for at kende sin genetiske oprindelse. Det er derfor vigtigt, at have klare aftaler og forståelser på plads, for at undgå fremtidige konflikter.

Juridiske rettigheder

Kendt sæddonation til en single kvinde: En kendt sæddonor vil altid blive juridisk far til barnet, hvis han donerer til en single kvinde. Donor skal med sin underskrift acceptere donationen, hvorved han også kan vedkende sig faderskabet af et eventuelt barn. Barnet vil være donors lovlige arving. 

Kendt sæddonation til en kvinde med en mandlig partner: En kendt sæddoner vil ikke blive juridisk far til barnet, hvis han donerer til en kvinde med en mandlig partner, når denne partner har givet samtykke til behandlingen og har accepteret faderskabet. 

Kendt sæddonation til en kvinde med en kvindelig partner: En kendt sæddonor vil ikke blive juridisk far til barnet, hvis han donere til en kvinde med en kvindelig partner, når denne partner har givet samtykke til behandlingen og har accepteret medmoderskabet.

Kendt sæddonation ved IVF-SYD

Når du/I kontakter klinikken med henblik på kendt sæddonation, så vil det første skridt være, at donor kommer og afleverer en sædprøve på klinikken. Hans sæd skal godkendes til fertilitetsbehandling. Herefter skal både donor og modtager komme til en indledende samtale på klinikken.  

Før en mand kan godkendes som kendt sæddonor, skal han screenes og risikovurderes af en af vores læger.