Tlf. 76 24 50 20 
info@ivf-syd.dk 
Jeres første valg – er valg af sædbank. På sædbankens hjemmesiden kan I se donorprofiler og finde frem til netop den profil, som I ønsker at benytte.
Vær opmærksom på at vælge den donortype I ønsker (anonym, ID-release, Non-ID release).
Behandling med donorsæd
Donorsæd bruges ved fertilitetsbehandling, når graviditet ikke kan opnås med egen sæd – eller når man er uden en mandlig partner.
Guide til donorsæd
Hos IVF-SYD guider vi dig/jer trygt gennem hele forløbet – fra de første overvejelser og valg af donor til selve behandlingen.
På denne side kan du/I læse om:
- hvilke typer donorsæd der findes
- hvordan valg og bestilling af donorsæd foregår
- hvad der er vigtigt at vide før behandlingsstart
Hvilke typer donorsæd findes der?
Når du/I vælger behandling med donorsæd, skal du/I tage stilling til, hvilken type sæddonor det skal være.
Overordnet skelner man mellem:
• Anonym sæddonation
• Ikke-anonym sæddonation
Forskellen handler primært om, hvilke oplysninger der er tilgængelige om donor – både for dig/jer og for et eventuelt barn senere.
Anonym sæddonation
Ved anonym sæddonation har du/I adgang til en såkaldt basisprofil på donor. Basisprofilen indeholder følgende oplysninger:
- højde og vægt
- øjenfarve og hårfarve
- hudfarve
- eventuelt blodtype, hvis det er sundhedsfagligt relevant
Du/I og et eventuelt barn vil ikke kunne få yderligere oplysninger om donor – hverken nu eller senere.
Anonymiteten gælder også for donor, som heller ikke vil kunne få oplysninger om eventuelle børn, der er blevet til ved brug af hans sæd.
Non-ID release (ikke-åben sæddonation)
Ved Non-ID release sæddonation kan du/I få adgang til en udvidet donorprofil ud over basisprofilen (højde, vægt, hårfarve, øjenfarve og hudfarve).
Donorprofilen kan blandt andet indeholde:
- oplysninger om uddannelse og erhverv
- fritidsinteresser
- personlighedstræk
- stemmeprøve og eventuelt barndomsbilleder
Donors identitet kan aldrig oplyses – hverken for dig/jer eller for et eventuelt barn.
Donor vil heller ikke kunne få oplysninger om eventuelle børn, der er blevet til ved brug af hans sæd.
ID release (åben sæddonation)
Ved ID-release (åben sæddonation) er donors identitet ikke kendt for dig/jer på donationstidspunktet.
Donor har dog aftalt med sædbanken, at et eventuelt barn senere kan få oplyst donors identitet – typisk når barnet fylder 18 år.
I forbindelse med behandlingen har du/I adgang til en udvidet donorprofil på samme måde som ved Non-ID release donation.
Donor kan ikke udlægges som far til barnet og vil ikke modtage oplysninger om eventuelle børn, der er blevet til efter donationen.
Kendt sæddonation
Ved kendt sæddonation er donors identitet kendt af dig/jer på donationstidspunktet.
Før en mand kan godkendes som kendt donor skal han screenes og risikovurderes af en af vores læger og hans sædkvalitet skal være egnet til fertilitetsbehandling.
Donor skal med sin underskrift acceptere donationen, hvorved han også kan vedkende sig faderskabet af et eventuelt barn. Barnet vil være donors lovlige arving. Undtaget fra reglerne om faderskabet er en kendt donor, der donerer til en kvinde, som er gift eller samlevende med en mand, som har givet sit samtykke til behandlingen og dermed accepteret faderskabet.
Hvis I er et lesbisk par, kan I selv vælge, om det er sæddonor eller medmor, der skal være den juridiske forælder til barnet.
Hvis en kendt donor donerer til en enlig kvinde, bliver han altid juridisk far til barnet.
Læs mere om kendt sæddonation her.
Hvad skal man vælge?
Valget mellem Non-ID release og ID-release er personligt og afhænger af jeres ønsker og overvejelser for fremtiden.
Vi gennemgår altid mulighederne grundigt sammen med jer, så I kan træffe et informeret valg.
Valg og bestilling af donorsæd – rabatter og fordele
Hvilken donorsæd passer til behandlingen?
| Donorsædtype | IUI (Insemination behandling) | IVF (Æg-udtagning) |
|---|---|---|
| MOT 2 | % | √ (evt. ICSI) |
| MOT 5 IUI | % | √ |
| MOT 5 ICI | % | (√) 2 strå anbefales |
| MOT 10 IUI | √ | √ |
| MOT 10 ICI | (√) 2 strå anbefales | √ |
| MOT 20 IUI | √ | √ |
| MOT 20 ICI | √ | √ |
Vigtigt at vide før behandling og bestilling
Her har vi samlet svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte får i forbindelse med behandling med donorsæd.
Hvad betyder IUI og ICI
Der findes 2 forskellige typer af strå, kaldet IUI og ICI (de fleste strå er IUI, som vi anbefaler, men vi kan også anvende ICI)
Forskellen på IUI og ICI er:
- IUI (Intrauterin insemination) Sæden er oprenset fra sædbanken, og vi skal ikke oprense sæden yderligere i laboratoriet. Det kan insemineres direkte i livmoderen eller bruges til IVF
- ICI (Intracervikal insemination) Råsæd der skal oprenses før, det kan bruges til insemination i livmoderen (IUI) eller IVF.
Hvor mange strå skal vi bestille til behandlingen?
I de fleste tilfælde vil bestilling af 1 eller 2 sædstrå være tilstrækkelig, men man kan sagtens bestille flere strå for at spare på transportudgifter. Dog kan man ikke returnere overskydende strå til sædbankerne, så det skal man selvfølgelig have med i sine overvejelser.
Hos IVF-SYD er det gratis at opbevare stråene det første år, derefter betales der et årligt gebyr for opbevaring jf. gældende prisliste.
Hvornår skal sæden sendes fra sædbanken?
Stråene skal gerne være fremme på klinikken mindst en uge før planlagt behandling – så vær i god tid.
Forsendelse:
Om sædstråene sendes på tøris eller flydende N2 (kvælstof) betyder ingenting for os.
Vær dog opmærksom på, at hvis der sendes på tøris modtager vi kun stråene på følgende dage: mandag, tirsdag, onsdag og torsdag.
Når graviditet er opnået, kan man overveje at reservere flere strå fra samme donor, hvis søskendebørn ønskes.
OBS: Sædstrå bedes bestilt til den kvinde, der skal behandles.
Hvordan er sæddonorerne testet og screenet?
Alle sæddonorer er grundigt testet og screenet i henhold til gældende retningslinjer.
Donorerne er blandt andet undersøgt for arvelige sygdomme og testet for smitsomme sygdomme.
Selvom screeningen er omfattende, kan genetiske eller smitsomme risici aldrig udelukkes fuldstændigt.
Er der risici ved behandling med donorsæd?
Der gøres en stor indsats for at minimere risikoen ved behandling med donorsæd.
Donorer testes fri for alvorlige smitsomme sygdomme som fx HIV og hepatitis.
Som ved al fertilitetsbehandling kan risiko dog aldrig reduceres til nul.
Hvis der mod forventning opstår forhold, som kan have betydning for donor eller for børn født efter donationen, er det vigtigt at kontakte klinikken.
Hvad skal vi vide om faderskab og medmoderskab?
Ved behandling med donorsæd skal der inden behandlingsstart udfyldes juridiske dokumenter om faderskab eller medmoderskab i henhold til gældende lovgivning.
Vi informerer jer om, hvilke dokumenter der er relevante i jeres situation, og guider jer i processen.
Jeg har fundet min egen sæddonor – hvordan gør vi så?
Ønsker du at blive kendt sæddonor? Eller ønsker du/I at gøre brug af en kendt sæddoner – altså en mand som du/I kender personligt eller selv finder.
Så kan du/I her læse mere om hvad det vil sige, samt hvordan du/I sætter processen i gang hos IVF-SYD.