Vil gerne fortælle vores historie om ivf-syd. Vores vej til vores dejlige datter Sofie på næsten 5 måneder har været lang. Vi har et langt behandlingsforløb i det offentlige bag os, hvor vi ikke havde følt os så godt tilpas og vi havde helt opgivet håbet om at få vores egen lille guldklump. Vi var faktisk gået i gang med at blive skrevet op til adoption, når nu det ikke ville lykkes . Men så hørte vi om ivf -syd og snakkede frem og tilbage om vi skulle give det et sidste forsøg og prøve det.
Vi bor i Nordjylland så der var også et stykke vej at køre. Men vi besluttede os til at få en samtale dernede og se hvad vi synes . Det var simpelhen så positivt et møde og vi fik troen tilbage på at nu måtte det da lykkes. Så vi bestemte os for at købe en pakke med tre forsøg , var jo alligevel lidt skeptisk efter vores forløb i det offentlige. Men sørme om det ikke lykkes i første forsøg og Sofie kom til verden 22. Marts 2014 .
Så det var hele den lange køretur værd 🙂 har kun rosende ord til klinikken og personalet, super dejligt sted at træde ind af døren og man føler ikke man bare er et nummer i rækken. Vil til hver en tid anbefale stedet og har også nævnt det for bekendte som stod i samme situation som os . Hvis Sofie skal have en søster/bror vil vi helt sikkert køre turen igen.
Mange hilsner Birgitte & Peter
Se flere patienthistorier