Hvad er endometriose?
Endometriose er en tilstand, hvor der findes små områder af livmoderslimhinde i bughulen og på andre indre organer, såsom tarmen og blæren, mens det i æggestokkene kan danne såkaldte chokoladecyster. Denne livmoderslimhinde bliver påvirket af hormoner på samme måde som slimhinden inden i livmoderen. Når kvinden har sin menstruation, vil disse små områder i maven også bløde, hvilket i de fleste tilfælde giver smerter. Smerternes karakter er meget individuelle, men kan være meget stærke og næsten invaliderende.
Endometriose er en forholdsvis hyppig sygdom blandt kvinder i den fødedygtige alder. Det er anslået at ca. 6-10 % lider af sygdommen i mere eller mindre udtalt grad.
Hvorfor har jeg endometriose?
Man kender ikke årsagen til at endometriose opstår, men man har forskellige hypoteser. En af dem er, at der har været et tilbageløb af blødning og væv gennem æggelederne ud i bughulen. Noget af slimhinden har derved vokset sig fast på tarm, æggestok eller bughinde. Såfremt du har en mor eller en søster med endometriose er der øget risiko for, at du også har endometriose.
Hvordan påvirker endometriosen min fertilitet?
Endometriose findes hos ca 30 % af de kvinder, der undersøges for barnløshed. Den kan påvirke fertiliteten på flere områder:
- Arvæv, der ødelægger funktionen af æggelederne.
- Chokoladecyster der hæmmer æggestokkevævet i at producere brugbare æg.
- Operativ fjernelse af cyster, der har medført en nedsat æg reserve.
- Konstant inflammation (irritation) i underlivet, som kan gøre æggene mindre tilbøjelige til at sætte sig fast i slimhinden.
Fertilitetsbehandling med endometriose
Behandling af kvinder med endometriose afhænger af hvilket stadie endometriosen er i. Kvinder med moderat til svær endometriose vil altid anbefales IVF-behandling hurtigst muligt.
Operativ fjernelse af cyster inden fertilitetsbehandlingen starter, er en ekspertvurdering. Mange studier tyder på, at operation ikke øger graviditetschancen. Den kan dog afhjælpe visse symptomer, samt lette og muliggøre en ægudtagning.
Nedregulering og IVF-behandling
For at dæmpe endometriosen og den inflammation (irritation af omgivende væv), som endometriose medfører, så laver man en nedregulering.
En nedregulering kan vare fra 14 dage til 3 måneder. Dette afhænger af endometriosens karakter, samt hvilken forhistorie du har med. Det er en faglig vurdering lavet af fertilitetslægen.
Nedregulering betyder, at du får en medicinsk behandling. Endometriose ”næres” af især østrogen, så ved nedregulering hæmmes og sultes endometriosen. De fleste oplever en klar bedring i deres symptomer i den periode. I visse studier ser man en højere graviditetsrate efter nedregulering i forbindelse med IVF-behandling.
Endometriose kan være årsagen til, at man har få æg og/eller en dårlig ægkvalitet. Ved ægdonation har man stort set den samme graviditetschance, som kvinder uden endometriose.
30% af kvinder med endometriose vil have adenomyose, som er forandringer i livmoderen, der kan have betydning for ens fertilitet.