Faglighed, erfaring og mennesker i centrum
Siden klinikken åbnede i 2011, har vores medarbejdere arbejdet tæt sammen om at skabe trygge og professionelle rammer for fertilitetsbehandling. Teamet består af erfarne specialister med høj faglighed og en fælles forståelse for, hvor vigtigt det er at blive mødt med respekt, nærvær og tydelig kommunikation.
Hos os er det mennesket bag forløbet, der er i centrum – og vi ved, at tillid og erfaring gør en reel forskel gennem hele behandlingen
Marianne Rohde
Medejer · Speciallæge i gynækologi og obstetrik
Marianne er uddannet læge fra Aarhus Universitet i 2003 og er speciallæge i gynækologi og obstetrik med særlig ekspertise i infertilitetsbehandling. Hun har arbejdet på flere fertilitetsklinikker i Danmark og har siden 2020 været en del af IVF SYD, hvor hun i dag er medejer og deltager aktivt i behandlingen af patienter.
Mette Struckmann
Ledende Sygeplejerske
Mette er uddannet sygeplejerske, og startede på IVF Syd i 2018 efter en årerække på Odense Universitetshospital.
Mette er ledende sygeplejerske men deltager stadig dagligt i behandlinger af patienter.
Heidi Reis
Sekretær
Heidi tager imod opkald og patienter i klinikken og står for booking af tider til undersøgelse og behandling. Hun hjælper med at indhente og koordinere de nødvendige dokumenter både før og under behandlingsforløbet og gør altid sit bedste for at sikre, at patienterne oplever et så trygt og smidigt forløb som muligt.